Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet

KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet
14. feb. 2019

.

Ibu

Vesterbrogade 56
1620 København V
+45 21 80 01 80
restaurantibu.dk

Du træder ind i et rum, der kunne være det mest trendy asiatiske spisested i London. Gråsorte toner dæmpet med velfungerende lys og åbent køkken med varme og udstråling får dig til at føle dig hjemme og godt tilpas.

Henrik Jyrk har fundet sig selv i en rejse rundt i Asien med afsæt i Malaysias mangfoldigt inspirerede køkken, og han holder sin gastronomiske fortid stramt for øje i udformningen af en 13-retters rejse på det asiatiske kontinent.

En af Jyrks mange kvaliteter som kok er hans evne til at finde den lille detalje, der gør en mundfuld mindeværdig. Som når clair du fine-østerserne med hvid soja og sakevinaigrette lige vækker til eftertanke med strejfet af basilikummens sødme og bitterhed. Detaljen du ikke selv havde fundet på, men som overbeviser om køkkenets kvalitet og efterlader måltidet så fuldbyrdet og mindeværdigt både i smagserindringen og i meningen.

De helt friske kammuslinger med et tyndt lag daidai, der dyppes i en pikant wasabi, hvis kradshed holdes i ave af at være blendet op med søde friske sommerærter. Der er fingermad og fyrstemad i god blanding. Indiens gadebrød paratha med blomkålscreme og sommertrøffel har mere Frankrig end Indien i sig, men smager fremragende, og køkkenet har netop givet sig selv fri til den slags afstikkere.

Her er ikke en søgen efter det autentiske, men en søgen efter den optimale smag i mødet med det fremmede, folkelige og forfinede. Det sprøde kyllingeskind med krydret æggeblomme demonstrerer mangfoldigheden af inspiration fra nær og fjern, og vagtlen med hvid miso og malaysisk lime understreger stedets evne til både at udfordre, men samtidig omfavne gæsten i velsmagens umami, fedme og syre på en gang.

Ingen retter kammer over i styrke, så vin til er bestemt muligt, især da her er et flot udvalg i både flaske og glas. Første del af rejsen er mest mod øst i form af kølige japanske indslag og matcher derfor godt en riesling, mens den efterfølgende tur i højere grad møder den varmere og mere kødfulde indisk inspirerede smag for nødder, brunet smør og grillet kød, og du kan gå over til fyldigere vine, som du vejledes grundigt om af vintjeneren.

Det søde bruger danske bær i kombination med yuzu eller ingefær og holder friskheden, som vi foretrækker det i Norden. Lette om hjertet takker vi for rejsen og føler os en erfaring rigere både i kulturel som gastronomisk udformning.

Det asiatiske er løftet til højder, der i kombination med service, stil og smag løfter dette sted til Mesterklasse med spisepinde og ny måltidsforståelse.

 

Mere restaurantnyt

  • BORNHOLM: Et gastronomisk pusterum ude i skoven

    BORNHOLM: Et gastronomisk pusterum ude i skoven

    .

    Christianshøjkroen

    Segenvej 48, 3720 Aakirkeby,
    +45 56 97 40 13
    christianshojkroen.dk

    NYTESTET: Vi bliver budt velkommen af et smældende splitflag på blå forårshimmel, idet vi ankommer til den gamle gule kro i skoven. Såvel inde i krostuen som ved udendørsbordene er der smukt, og der hersker en rolig gammeldags stemning som fra før, verden gik af lave.


     

  • KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    Engagementet lyser ud af stedet og dets ejere. Midt på Vesterbro har tre fagskarpe "drenge": Patrick, Johann og Andreas, som de præsenterer sig, etableret en vinbar med dagens 5-rettersmenu, man kan plukke af. Lokalet ligner en meget rustik dagligstue hos en Vesterbro-designer.


     

  • RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    Midt i Nationalpark Mols Bjerge ligger økolandsbyen Friland, der siden 2016 også har huset den vegetariske gourmetrestaurant Moment. Køkkenchefen hedder fra i år René Warn, og med en fortid på bl.a. Kommandanten i København er der dømt alt andet end simple salater.


     

  • HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    Der er ingen tegn på metaltræthed efter ti år i toppen af Vendsyssels gastronomiske univers på bryggeriet i Hjørring. Køkkenets kreationer er alle en pincetpræcis og velovervejet æstetisk komposition med teknisk sikkerhed i tilberedning og tilsmagning, og betjeningen følger det høje faglige niveau.


     

  • NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Cacao Barry som ny partner for White Guide.


     

  • KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    .

    Restaurationen

      MEGET GOD KLASSE

    Møntergade 19, 1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    Glem alt om skum, støv og levende rejer og læn dig i stedet tilbage i brede stole og nyd det klassiske fransk-danske køkken hos det underspillede powercouple, Lisbeth og Bo Jacobsen. De har drevet restaurant sammen i over 25 år, og vi føler næsten, vi er hjemme hos dem privat – så meget gør de ud af at gøre gæsterne tilpasse. Dét er ægte værtskab, og sådan burde det være alle steder.


     

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App