Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Endelig en god udgave af italiensk fine dining

KØBENHAVN: Endelig en god udgave af italiensk fine dining
26. sep. 2019

.

Brace

Teglgårdsstræde 8A
1452 København K
+45 28 88 20 01
restaurantbrace.dk

Det stilfulde rum med gråtonede vægge og gyldne lamper sender tydelige signaler om, at her vil man hæve det gode italienske bondekøkken til gastronomisk mere innovative højder. Det bliver også straks markeret i signaturantipastiene med en ”krustade” fyldt med luftig carbonara, skum af peber, Havgus og saltet svinekæbe og en lille bacalaorulle, hvor frituredejen er erstattet af sprødt torskeskind.

Dette er indledningen på en tastingmenu, der enten kan suppleres med en vinmenu eller blot med gode glas, som den meget vidende vintjener vælger i samråd med vores smagspræferencer. Det er øko-, bio- og naturvine, der er på kortet, og udvalget er stort og utrolig velvalgt fra både nær og fjern.

Mindeværdigt står sancerre, Les Quarterons 2016, fra Sébastien Riffault, der laver utraditionel sancerre med sen høst, vildgær, træfade, malolaktisk gæring og naturligvis ingen sulfitter som en ægte naturvin. Vinen er derfor frisk med noter af hyldeblomst og kvæde, men tillige langt mere syreholdig og næsten med salte noter, som går fænomenalt godt til en af favoritretterne denne aften: Sandarttatar i store stykker med syltede agurker og basilikumsmør som en form for dækkende pulver, der gør retten totalt grøn, kun brudt af morgenfruens orange kronblade. Typisk for Nicola Fanettis perfektionskøkken med de velkomponerede smagssammensætninger. De grønne olier, pulver, smørcremer osv. rammer både den italienske grundtone og tilfører hver enkelt ret en pikant let krydring og en mesterlig balance i fedme.

Det står også klart i de store flotte skiver af kammusling, hvis sødmesarte smag får et diskret og genialt spark af umami i form af løvstikkeolie, mens mundfølelsen får knas fra puffet quinoa og iskulde fra en burratagranité. Brace har naturligvis også en carbonara à la carte, som efter ønske hopper ind i menuen. Alle elementerne og smagene er der, men i nye gevandter, så æggemassen er løftet til en luftig sabayonne, og de mørke peberkorn bliver suppleret af en aske. I glasset hertil en næsten pinotnoirsk nebbiolo fra Rosso di Valtellina, 2014 Arpepe.

Kødretten er ren og pur i form af møre og saftige stykker røget og grillet vagtel med en hindbærpulverdrysset let hjerte-/levermousse, så alt på dyret spises. Til sidst et par håndværksekvilibristiske desserter, hvor banan-mille-feuille skulle vise sig at være en florlet kage med lag af banangranité, hasselnøddeganache, tørrede banantuiles, sichuanpeberkaramel og ristede hasselnødder. Nicola Fanetti og hele hans stab har fundet melodien som velfungerende italiensk fine dining og så ovenikøbet til rimelige priser.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

  • KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    Vi er kun to martinis fra at føle os som Mad Men her i toppen af Arne Jacobsens berømte hotelbygning, Hotel Royal. Til den dragende udsigt over Københavns lys og tårne nyder vi køkkenchef og Bocuse d’Or-sølvvinder Jeppe Foldagers franskfunderede køkken med moderne nordiske spræl for sidste gang her på adressen. Foldager har opsagt sin stilling fra slutningen af marts 2017, og ved samme lejlighed lukker restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    Indretningen er mørk og minimalistisk med levende lys på bordene hos Kung Fu Izakaya, hvor lyden af glade gæster smelter sammen med blød rock. Det er fredag aften i et af Nørrebros mest feststemte kvarterer, og restauranten er fuld.

    Vores tjener er meget forsigtig og vil helst ikke anbefale os noget, så vi vælger selv et par cocktails og kortets største menu, som er et røverkøb til prisen.


     

  • EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.


     

  • KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)

    KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)


    Pasta er det nye new nordic i København, hvor den ene fantastiske pastarestaurant efter den anden ser dagens lys. Blandt disse er Rufino Osteria på Christianshavn. Bag stedet står tre italienere, og stilen er romersk og loose med antipasti, løbende frisk mozzarella, dejlig pasta og ganske meget vægt på vin.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App