Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker
07. mar. 2019

Kenneth Toft-Hansen ønskede en danbo-type ost i særklasse, og det fik han. Han mener, at det bør være første skridt i en udfordring af de danske osteklassikere.

Kenneth Toft-Hansen har lige vundet guld ved Bocuse d'Or. Men selvom han i årevis har brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i konkurrencer på topniveau, har han også haft tid til andre ting. For Kenneth Toft-Hansen har også været med til at udvikle en ny ost. Osten er en fed og aromatisk skæreost, der er kitmodnet og lavet på ustandardiseret, økologisk mælk. Den ligner andre gode, danske skæreoste af danbo-typen. Men den er noget helt særligt. Den er nemlig udsprunget af Kenneth Toft-Hansens ønske om at kunne servere den bedste morgenmadsost til sine gæster på Svinkløv Badehotel.

”Jeg kunne ikke finde en ost, der var god nok. Jeg vil ikke servere fedtfattig ost. Den skal være fuldfed og fyldig, så vi trængte til at give danbo et spark bagi,” siger Kenneth Toft-Hansen. Da Kenneth Toft-Hansen mødte Gert fra Tistrup Mejeri, skete der noget. ”Gert er lige så nørdet og engageret i ost, som jeg er i mad. Han ville skabe en ost, som smagte af mælk, selvom det var blevet til ost,” siger han. Sammen skabte de en fuldfed og aromatisk ost baseret på mælk med et naturligt indhold af fedt, der svinger med årstiden. Osten er nu lanceret i Arla Unikas sortiment efter et par sæsoner på Svinkløv med stor succes.

Vi skal udfordre kvaliteten

Kenneth Toft-Hansen er glad for det, som osten repræsenterer. Han mener, at fødevareindustrien burde have mere fokus på at få produkterne til at tage udgangspunkt i råvarens naturlige udgangspunkt, som i Årstidsosten er ustandardiseret mælk. Osten smager fyldigt, rundt og har en karakteristisk mælkesyre. ”Jeg har talt med gæsterne om, hvorfor denne ost er så god til morgenmad. Men den passer bare vanvittig godt til rugbrød eller lyst brød. Ren i smagen og med mere fylde, frisk syre og mere modnet.”

Kenneth Toft-Hansen håber, at udviklingsprojektet med morgenmadsosten kan være et skridt i vejen mod en udfordring af hele fødevareindustrien. ”Tænk hvis vi kunne få flere, mindre produktioner, som tager udgangspunkt i nydelsen, og ikke bare i en jagt på at stille sulten,” siger Kenneth Toft-Hansen. Han er overbevist om, at danskere vil tage godt imod den slags fødevarer. Kenneth Toft-Hansen tror, at der vil komme flere produktioner af den type, og han mener også, at det er en nødvendighed for, at Danmark kan bevare sin status som et stort landbrugsland. I sidste ende er det derfor også et spørgsmål om økonomi.

”Vi skal udfordre kvaliteten overalt. Også på klassikerne. Det her er bare et lille bitte skridt i den rigtige retning. En klassisk dansk skæreost, som bliver hævet til et andet niveau. Måske kan det være med til at sikre, at andre også kan få øjnene op for, at man kan udfordre klassikerne, så vi får bedre varer”.

Ifølge Svinkløvs kok begynder alt ved råvaren. Hvis ikke den er god, så er der ingen vej frem. ”Vi kokke kan ikke sminke noget frem. Vi er ikke bedre end råvarerne. Derfor skal vi være med til at sikre, at de bliver bedre. Og det er der stadig rum til ”.

Om Arla Unikas årstidsost:

Arla Unikas årstidsost bliver fremstillet på Tistrup Mejeri. Årstidsosten er udviklet i samarbejde med kokken Kenneth Toft-Hansen, som ønskede et nyt niveau af ost til morgenbordet på Svinkløv Badehotel. Den er lavet på ustandardiseret mælk, hvis fedtindhold varierer med årstiden. På ostens overflade vokser der rødkitkultur, som man kender det fra Danbo. Osten er økologisk og mellemlagret, og fedtindholdet i den færdige ost svinger mellem 31 og 35 procent. Årstidsost har en fed, syrlig og aromatisk smag og er særligt egnet som skæreost. Kongstanke bag osten: At skabe et nyt niveau af skæreost til det danske morgenbord.

Årstidsosten er en del af vores Arla Unika sortiment og kan blandt andet bestilles i Arla Unikas egne butikker og på arlaunika.dk. Læs mere om Årstidsost på arlaunika.dk. Her kan du også bestille et udvalg af Arla Unikas oste og skabe sublime osteoplevelser med matchende garniture og drikkevarer.

Arla Unika er Arlas gastronomiske læringsrejse

I 2002 gik flere danske kokke i medierne og stillede Arla spørgsmålet: ”Hvor er mangfoldigheden og den unikke smag i jeres produkter?”

I første omgang forstod Arla ikke helt kritikken. For er det ikke en kvalitet, når man får den samme smag hver gang? Er det ikke det, der kendetegner en mærkevare? Kokkene fastholdt kritikken. Vi lyttede og med afsæt i det ny nordiske køkken, påbegyndte vi en læringsrejse med kokkene. Det blev startskuddet for Arla Unika.

Arla Unikas produkter er udviklet i samarbejde med passionerede mejerister, eksperimenterende produktudviklere, dygtige kokke og nytænkende iværksættere. Det er i det samarbejde, vi finder inspiration og kompetencer til at udvikle nyskabende mejeriprodukter på højeste gastronomiske niveau.

Sammen får vi ideerne, fejler os frem, bliver inspireret og prøver igen og igen. Indtil vi har skabt et Unika.

Formålet for Arla Unika er i dag, som det var i 2002, da vores læringsrejse startede. Vi vil løfte mejeri til gastronomisk verdensklasse i samarbejde med toppen af gastronomien.

Vi kalder vores mission for Nye Højder.

Læs mere på arlaunika.dk

 

Mere restaurantnyt

  • PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Barfod Vin som partner.

    BARFOD VIN er unikke nordiske koldklimavine fra Røsnæs, den yderste, solbeskinnede og forblæste udkant af Vestsjælland. Landskabet er dramatisk kuperet randmoræne; et istidslandskab med banker af silt, sand, ler, grus og sten. Virkelig dårlig landbrugsjord. Virkelig godt mikroklima for vindyrkning på de sydvendte skråninger mod Kalundborg Fjord.
    Druerne får nogle tæsk her. Af sol, vind og salt fra havet. Små druer med intens smag som vilde bær. Især i de sandede dele af marken, hvor grønne druer bliver ravgyldent solbrændte, og sødmen varm som honning.


     

  • AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    .

    Bistro Dejavú

    Ved Stranden 7 D
    9000 Aalborg
    +45 40 30 49 28
    bistrodejavu.dk

    Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 


     

  • PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Mjødbryggeriet Petersen & Sønner som partner.

    Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er grundlagt af Jørgen og hans to sønner Mikkel og Mads. Bryggeriet er startet med kærlighed som den bærende faktor: Kærlighed til mjød, kærlighed til råvarer af høj kvalitet, og kærlighed til en idéen om en familiedrevet virksomhed, som kan være en platform for at tilbringe tid med de mennesker, som man holder af.


     

  • KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    .

    Toto

    Amagerbrogade 145
    2300 København S
    +45 30 48 36 22
    totovinbar.dk

    Der har længe været, og er for så vidt stadigvæk, langt mellem de gode spisesteder på Amager. I februar 2017 blev problemet dog noget mindre, da vin- og spisebaren Toto slog dørene op på Amagerbrogade.


     

  • PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival slår dørene op for tredje gang den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’. Alle kan smage med på kokkenes kreationer, gå på østerssafari og blive østerseksperter.


     

  • AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    .

    Tabu

    Vesterå 5
    9000 Aalborg
    +45 88 19 60 58
    ta-bu.dk

    Tabu bygger på fortællingen om nordjydske råvarer og traditioner og spænder over geografiske nedslag fra Kjul via Jerslev og til Skagen. Snacksene starter i Limfjorden med Tabus signaturøstersret.


     

  • KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer

    KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer

    .

    Rudolf Mathis

    Dosseringen 13
    5300 Kerteminde
    +45 65 32 32 33
    rudolf-mathis.dk

    Siden 1985 har Puk Lyskjær Larsen og Ursula Plato drevet restauranten, som er opkaldt efter to af hans oldefædre: Niels Mathis, der var fiskehandler, og Hans Rudolf Pedersen, der var fisker. Den ligger idyllisk ved havneindløbet i hjertet af Kerteminde, og når solen skinner, er der forståeligt rift om bordene på den store terrasse.


     

  • KØBENHAVN: Alt ved det gamle

    KØBENHAVN: Alt ved det gamle

    .

    Salon

    Bredgade 63
    1260 København K
    +45 33 15 10 60
    saloncph.dk

    Claus Christensen – eller bare 'Røde Claus' – er lidt af en legende i den københavnske restaurationsverden. Fra adressen Gl. Mønt 41 stod han i 28 år for et tonstungt smør- og flødekøkken, fast funderet i håndværket og klassisk dansk-fransk gastronomi, som den tog sig ud for 40 år siden, da Christensen begyndte i lære. Gl. Mønt er nu afhændet, og Røde Claus er kommet op fra kælderen for at levere varen i Le Sommeliers gamle lokaler i Bredgade.


     

  • KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau

    KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau

    .

    Amass

    Refshalevej 153
    1432 København K
    +45 43 58 43 30
    amassrestaurant.com

    Matt Orlando og co. har holdt den bæredygtige fane højt siden 2013, og undervejs får vi da også fortalt om kompost, affaldssortering, urtehave, og hvordan overskydende vand fra bordene gemmes til senere rengøring – yderst forbilledligt, og Amass vandt da også White Guides bæredygtighedspris i 2018. Selvsagt er retternes ingredienser så lokale som muligt, mens vinkortet er økologisk og næsten udelukkende europæisk.


     

  • AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken

    AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken

    .

    Ghrelin

    Bernhardt Jensens Boulevard 125
    8000 Aarhus
    +45 30 13 30 04
    ghrelin.dk

    I den første gourmetrestaurant på den nye del af Aarhus Ø kan gæsterne gennem de store vinduespartier følge med i den livlige aktivitet på gaden og nyde den helt nyindrettede restaurant i bunden af Z-Huset. Her er fokus på detaljen, og ambitionen med det klassiske europæiske køkken er at blande sig helt i toppen af det gastronomiske miljø i Aarhus.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App